På rammen udspændes et fint og meget tætvævet lærred i kunststof. Det er vigtigt, at lærredet er meget stramt. I mørke dækkes lærredet med en lysfølsom emulsion, hvorefter det skal tørre, ligeledes i mørke.
Efter valg af motiv udprintes det på to transparente sider, der lægges dobbelt. Nu lægges motivet over rammen med emulsion, der belyses i 4 minutter med kraftigt lys. Således fremkaldes motivet. Der hvor motivet er gennemsigtigt er
emulsionen belyst og derved hærdet. De ubelyste
områder af emulsionen, hvor motivet er sort, er stadig uhærdede og kan
vaskes væk. Dette gøres forsigtigt under vand med en svamp.
Herefter er rammen klar til tryk og lægges på det tekstil, der skal printes på. Tekstilmaling hældes ned i rammen og skubbes frem og tilbage 4-gange med en rakel. Rammen fjernes og kan vaskes fri for tekstilmaling og bruges igen. Når malingen på tekstilet er tørret, skal det overførste motiv stryges, så det fikseres og ikke går af i vask.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar